Når fysisk aktivitet og bevægelse skal implementeres i skoledagen, er der områder og begreber, som er godt at kende til for dig som lærer eller pædagog. Det handler om, hvordan eleverne kan komme til at bevæge sig mere fysisk i skolen, og hvad der sker med kroppen under og efter den fysiske aktivitet.

I det følgende kan du læse om:

• Motorik
• Bevægemønstre
• Bevægelse og læring
• Kropsfunktionelle kompetencer

Motorik

Motorik er ikke bare bevægelser, men også sanser. Det kræver koncentration og god fornemmelse for sin egen krop, når man render rundt og leger, men også når man skal sidde stille. Børn med styr på sanserne og motorikken kan begge dele. Motorisk velfungerende børn har nemmere ved at suge viden til sig end børn, der ikke er motorisk alderssvarende. Mange børn er i dag inaktive for lang tid ad gangen. Fysisk inaktivitet fra tidlig barndom kan betyde, at barnet får sværere ved at tilegne sig viden på sigt. Udvikling af motoriske færdigheder er altså meget afgørende for børn, og både psykisk og fysisk sundhed hænger på længere sigt sammen med tidlige års motoriske udvikling.

”Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele”.
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_for_forebyggelse_fysisk_aktivitet_laering_trivsel_sundhed_2016.pdf

For skolebarnet gælder det om at bygge videre på de motoriske færdigheder og udvikle nye færdigheder med mere og mere fokus på styrke og kondition. I denne periode af barnets liv bliver den aktive livsstil endnu vigtigere, især indlæring af sunde vaner. I de første skoleår er barnets motorik endnu meget grov, og nervesystemet skal fortsat udvikles. Flere motoriske færdigheder skal lagres i kroppen, og de lagres, så de fremover kan fungere som automatiske funktioner, man ikke skal tænke over at lave, men som sker af sig selv. Når en færdighed er udviklet, styres den i høj grad ubevidst af såkaldte reflekser. Har man fx først har lært at gå eller cykle, udfører man denne bevægelse reflektorisk. Det ”sidder på rygmarven”. Siger man. Den motoriske kontrol, herunder koordination og balance, indlæres bedst under opvæksten. En god sansemotorik vil styrke indlæringsevnen samt højne niveauet for barnets læringsparthed.

Bevægemønstre

Man taler om det ’naturlige bevægemønster’, som er måden, vi bevæger os på, når vi rejser os, sætter os, vender os i sengen osv. uden at vi tænker over at skulle gøre det. Næsten alle mennesker deler det samme bevægemønster.

Bevægelse og læring?

Motion og bevægelse kan understøtte læring, da det på flere måder gavner elevernes koncentration og indlæring helt generelt. Den fysisk aktivitet fremmer samtidigt børnenes psykiske tilstand, bygger stærke knogler og muskler, og nedsætter risikoen for at blive overvægtig eller udvikle andre kroniske sygdomme. Samtidigt påvirker fysisk aktivitet også børnenes uddannelsesmæssige præstationer. Fysisk aktivitet kan understøtte og medvirke til at forbedre koncentration og hukommelse. Samtidigt er lejlighedsvise aerobe øvelser af moderat intensitet behjælpelige, da disse øvelser i frikvarter eller aktivitetsbaseret undervisning kan forbedre børnenes kognitive præstation.

Positiv effekt

Skoleaktiviteter, der øger børns samlede fysiske aktivitetsniveau, vil have positiv effekt på sundhed, og meget tyder på, at det samme er tilfældet for faglig præstation og trivsel. Selvom der endnu mangler forskning, der direkte kan belyse effekten af aktive pauser, bevægelse integreret i under- visningen og stimulering af fri leg i skoledagens pauser, repræsenterer de til sammen et stort og delvist uudnyttet potentiale, når det drejer sig om at øge børns samlede fysiske aktivitet og dermed faglig præstation, trivsel og sundhed.
Citat fra hovedkonklusion fra rapporten ”Fysisk aktivitet - Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, 2016

Kropsfunktionelle kompetencer

Eksplosiv styrke

Eksplosiv styrke refererer til accelerationen eller raten af kraftudvikling, og det neuromuskulære systems evne til at generere øget bevægelseshastighed. Øvelser der benyttes til at forbedre eksplosiv styrke, defineres som dem, hvor den umiddelbare rate af koncentrisk kraftproduktion er maximal eller tæt på maximal, og vedligeholdes gennem øvelsens bevægelighed. Målet er at blive eksplosiv, og man skal udføre øvelserne med høj hastighed og kraft. Man kan blandt andet træne sin eksplosive styrke ved at udføre øvelser med meget hurtige retningsskift.

Smidighed

Fleksibilitet er bevægeligheden i led eller grupper af led, samt evnen til at bevæge led effektivt gennem en række bevægelser. Fleksibilitets træning indebærer strækøvelser for at forlænge musklen og findes blandt andet i yoga og thai chi. Strækøvelser kan nedsætte stres og forbedre måden kroppen bevæger sig og føles gennem dagen.

Balance

Balance er evnen til at stå oprejst eller forblive i kontrol af kroppen under forskellige bevægelser. Man balancerer når man går, når man stiger ud af bilen og når man står af cyklen. Balancetræning er derfor vigtig for flere daglige aktiviteter. Balancetræning kan hjælpe barnet med ikke at falde, øge muligheden for at bevæge sig korrekt samt forbedre skadesminimering.

Udholdenhed

Udholdenhed kan defineres, som evnen til at modstå fysisk stres over længere tid. Det vigtigste når man vil træne udholdenhed, er evnen til at vedligeholde et hurtigt tempo over en længere periode uden at blive for træt og ”syre til”. Cirkeltræning er en god og effektiv måde at træne udholdenhed, hvor man kombinerer forskellige øvelser inde for en begrænset tidsperiode.

Koordination

Koordination er evnen til at bevæge to eller flere kropsdele i fuld kontrol gennem glidende bevægelser og med høj effektivitet. Simple koordinationsøvelser træner ikke bare børnenes koordinering, men de kan også øge hjernefunktion samt indlæring.

Find eksempler på øvelser og aktiviteter, der styrker og forbedrer kroppens funktioner og bevægemønstre.

Læs mere under menupunktet ”Ekstra”