UDSKOLING ← Tilbage til Udskoling
Naturfitness kommer fra Crossfit, og tanken er at bruge nogle af de elementer, naturen byder på, som fitness-redskaber. Øvelserne kan varieres i vægt, gentagelser og tid afhængigt af vejr, vind, omgivelser og elevernes fysiske formåen. Fælles er, at øvelserne træner ‘løft af egen vægt, løft af andet (træ/sten), puls-træning og balance’ gennem funktionelle/dynamiske bevægelser, der udføres ved relativ høj intensitet. Øvelserne kan laves på tid og konkurrence elementet inddrages.
Hele kroppen er med og bliver ved naturfitness påvirket af både underlagenes forhold, vejrforhold, lugte og egen formåen i et element, der kan være både mudret, glat og vådt. Dette er med til at gøre bevægelser i naturen motiverende og sjove, hvilket er et positivt psykologisk aspekt i relation til motivation og velvære.
Taktil tilvænning/stimulering af berøringssansen, som man får gennem naturfitness, er vigtig at træne for særligt usikre børn og unge. Det stimulerer til bedre sansestimulation, og kan hjælpe usikre børn og unge i måden at kunne ‘tåle’ idrætslig undervisning på, samt gøre det lettere at være sammen med andre omkring fysisk udfoldelse. Særligt for usikre elever, kan naturfitness være en godt alternativ til mere traditionel idræt i skolen.
Ekstra:
Alternative øvelser:
- Armhævninger i tykke grene
- Mave/rygbøjninger mellem to træstammer
- Klatre op/ned af træer
- Gå balancegang på træstubbe
- Håndstand mod et stort træ
- Trille træstammer på flad jord
- Løb over sammenboltede stammer
- Slalomløb/hop mellem træer på række