MELLEMTRIN ← Tilbage til Mellemtrin
Øvelsen træner styrke, stabilitet og samarbejde/relation eleverne imellem ud fra et tillidsskabende og inkluderende perspektiv.
Sansemotorisk har den særligt fokus på påvirkning af den taktile sans (berøringssansen) og af den kinæstetiske sans (stillingssansen), der fortæller os, hvor meget muskelstyrke vi skal bruge på en given motorisk opgave.
Styrkeorm er god som fordybelsesleg og har en positiv indflydelse på elevernes opmærksomhed. Den kan gentages flere gange, og den stimulerer samarbejdet mellem de to sider af kroppen og derved hjernens udvikling.
Ekstra:
Øvelsen progredieres alt efter, hvem der er ‘bærer’, og hvem der er ‘orm’ samt alt efter tempo, og antal af elever der løfter.